Opsætning af opkaldskøer: medlemmer, prioritet og overløb
Opsæt opkaldskøer i Call: hvem der tilbydes opkald efter kompetence, hvor længe der ringes, hvad der sker ved overløb, hvem der går først, og hvilke alarmer.
En kø er telefonlinjens venteværelse. Når et opkald kommer ind, og ingen er ledige, venter opkalderen dér, og køens regler afgør, hvem der får opkaldet næste gang. Er reglerne rigtige, bliver opkalderne hurtigt besvaret af en, der kan hjælpe. Er de forkerte, hober opkaldene sig op bag de forkerte personer, mens andre sidder uden opgaver.

Denne guide gennemgår valgene bag en kø: hvem der hører til i den, hvordan opkaldere sættes i rækkefølge, hvad der sker, når der er travlt, og hvordan du ved, at den fungerer. Det sidste afsnit viser, hvor hver indstilling findes i Call. Vil du have det store billede først, så læs Hvad er ACD? Metoder til opkaldsfordeling forklaret.
Hvad en kø faktisk gør
Tænk på en kø som tre beslutninger, der træffes i en fast rækkefølge. For det første, hvilke medarbejdere der er berettigede til at tage opkaldet. For det andet, hvilken ventende opkalder der er den næste. For det tredje, hvad der sker, når ingen kan svare inden for rimelig tid. Alt andet, som musik, meddelelser og alarmer, understøtter de tre beslutninger.
De tre beslutninger, enhver kø træffer
- Hvem er berettigetKun medarbejdere med den rette kompetence, som er ledige, tilbydes opkaldet.
- Hvem er den næsteOpkaldere besvares normalt i den rækkefølge, de kom ind, med undtagelser, du bevidst vælger.
- Hvad sker der ved overløbEfter en grænse flyttes opkaldet til en anden kø, en besked eller et tilbagekald i stedet for at vente i det uendelige.
Før du bygger noget, så skriv jeres opkaldstyper ned i et enkelt sprog: nye ordrer, spørgsmål om fakturering, teknisk hjælp, ændring af aftaler. Hver type, der kræver anden viden, er en kandidat til sin egen kø. Et meget lille team har måske kun brug for én. En kø pr. person er næsten altid en fejl, fordi den bryder sammen, i det øjeblik personen er væk.
Hvem der er i køen: kompetencer, ikke navne
Den mest pålidelige måde at afgøre, hvem der modtager en køs opkald, er efter kompetence. Du giver folk kompetencer som support, fakturering eller et sprog, og køen kræver én af dem. Alle med den kompetence, der er ledige, kan blive tilbudt opkaldet. Når nogen starter, stopper eller går på ferie, ændrer du deres kompetencer, og køen følger med.
Hold kompetencerne få og meningsfulde
Det er fristende at oprette en kompetence for hvert produkt og hver nuance. Lad være. Hver ekstra kompetence deler jeres medarbejdere op i mindre grupper, og små grupper venter længere på hinandens opkald. En god regel er kun at tilføje en kompetence, når en fejl fra en utrænet medarbejder virkelig ville koste jer noget, fx et spørgsmål om fakturering eller et reguleret emne.
- Start med to eller tre kompetencer, og kig på tallene i nogle uger, før du tilføjer flere.
- Sørg for, at hver kompetence besiddes af mindst et par personer, så ét enkelt fravær ikke tømmer køen.
- Navngiv kompetencer efter arbejdet (fakturering) i stedet for teamet (økonomi), fordi teams bliver omorganiseret.
Rækkefølge og prioritet: hvem der besvares først
Som standard besvares opkaldere i den rækkefølge, de kom ind. Det er retfærdigt og let at forklare, og det er det rigtige udgangspunkt for de fleste køer. Prioritetsregler ændrer kun rækkefølgen for grupper, du har en klar grund til at favorisere, fx opkaldere markeret som VIP, opkaldere med en åben aftale af høj værdi eller personer, der ringer tilbage på et opkald fra en kampagne.
Hold prioritetsreglerne få, og skriv ned, hvorfor hver enkelt findes. Et løft, der gav mening for et år siden, kan nu skubbe vigtige opkald bag mindre presserende. Løft fra flere regler lægges sammen, så to beskedne regler kan give et stort spring tilsammen. Gennemgå listen, når du gennemgår dine køer, og fjern alt, som ingen kan begrunde.
Først til mølle vs. prioritetsregler
| Ankomstrækkefølge | Prioritetsregler | |
|---|---|---|
| Retfærdighed | Alle venter på deres tur | Nogle opkaldere rykker frem, så du skal kunne forklare hvorfor |
| Bedst til | De fleste generelle køer | Kendte grupper med en reel forretningsmæssig grund |
| Risiko | Akutte opkaldere venter bag rutineopkald | Reglerne hober sig op og begraver almindelige opkaldere |
| Vedligeholdelse | Ingen | Gennemgå reglerne regelmæssigt |
Ringetid og overløb
To indstillinger afgør, hvor længe en opkalder venter, før systemet prøver noget andet: hvor længe en telefon ringer hos hver medarbejder, og hvor opkaldet går hen, hvis køen ikke kan svare.
Hvor længe der skal ringes
Ringer en telefon for kort, misser en medarbejder, der rækker ud efter headsettet, opkaldet. Ringer den for længe, sidder opkalderen i stilhed, mens systemet venter på en, der ikke er der. Et par sekunder mere end det, der føles nødvendigt, er som regel rigtigt for et team ved skriveborde; kortere tider passer til teams, der altid har headsettet på. Automatisk besvarelse kan være nyttig i en afdeling med stor volumen, men den kræver et kort advarselsbip, så medarbejderne ikke bliver overrasket af en opkalder i røret.
Hvor overløbet går hen
Overløb er dit sikkerhedsnet. Et godt overløbsmål er en anden kø med folk, der kan hjælpe, selv om de er langsommere. Et svagere er en besked og en anmodning om tilbagekald. Det værste er ingenting. Beslut på forhånd, hvilke ventetider der er acceptable: En opkalder, der har ventet længere end jeres mål, er allerede utilfreds, og overløbsruten er jeres chance for at beholde vedkommende.
En fornuftig overløbsrute
- Primær køKompetente medarbejdere tilbydes opkaldet, og telefonen ringer i et fastsat tidsrum.
- VentOpkalderen hører en ærlig besked om ventetiden og eventuelt et link til chat.
- OverløbskøEfter grænsen tilbydes opkaldet en bredere gruppe medarbejdere.
- Tilbagekald eller beskedHvis det også fejler, kan opkalderen lægge en besked eller bede om at blive ringet op.
Overløb fungerer bedst, når det er testet. Foretag et par opkald, mens den primære kø er fuld, og bekræft, at de lander, hvor du forventer. Se Hvad opkaldere bør høre, mens de venter for formuleringen af ventebeskeden.
Mål og alarmer: at vide, hvornår det går galt
En kø uden et mål er en kø, ingen kan vurdere. Vælg et mål for serviceniveau i den gængse form: en andel af opkaldene besvaret inden for et antal sekunder. Start ud fra, hvad jeres opkaldere og jeres bemanding realistisk kan bære, og stram det senere. Serviceniveau og 80/20-reglen forklarer, hvordan du kan tænke over det valg.
Sæt derefter alarmgrænser for den længste ventetid, antallet af ventende opkald og andelen af opkaldere, der lægger på, mens de venter. Alarmer er til mennesker, ikke til routingen: De fortæller en supervisor, at der skal handles, fx ved at bede en kollega om hjælp eller åbne en anden kø. De ændrer ikke, hvordan opkald fordeles.
| Alarm | Hvad den fortæller dig | En typisk reaktion |
|---|---|---|
| Længste ventetid | Én opkalder har ventet for længe | Frigør en medarbejder, eller flyt opkalderen til overløb |
| Ventende opkald | Efterspørgslen løber fra teamet | Bed andre med kompetencen om at logge ind |
| Afbrydelsesprocent | Opkaldere giver op | Tjek ventebeskederne, og tilbyd tilbagekald |
Sæt i starten hver grænse lige over det normale niveau. Alarmer, der går hele dagen, lærer folk at ignorere dem, mens alarmer, der aldrig går, skjuler reelle problemer.
Åbningstider og adfærd ved lukket
Hver kø bør vide, hvornår den er åben. Uden for de tider har opkalderen brug for et klart alternativ: en kort besked og mulighed for at lægge en besked eller en rute til en anden kø, der er åben. En kø helt uden åbningstider tager imod opkald på alle tidspunkter, hvilket kun er rigtigt, hvis der reelt er nogen til stede på alle tidspunkter. Detaljer om at sætte åbningstider, helligdage og lukninger finder du i Åbningstider, helligdage og lukninger i Call.
Gennemgang af en kø efter lancering
En kø er aldrig færdig. Kig på den hver uge den første måned og derefter hver måned. Spørgsmålene er enkle: Nåede vi målet, lagde opkaldere på, blev overløbet udløst, og fik nogen opkald, de ikke kunne håndtere?
Tjekliste til gennemgang af køer
- Serviceniveau i forhold til målet fordelt på tidspunkt af dagen
- De længste ventetider og de timer, de forekom i
- Opkald, der gik i overløb, og hvor de endte
- Opkald, der blev viderestillet, fordi medarbejderen manglede en kompetence
- Medarbejdere med en kompetence, som aldrig blev tilbudt opkald
- Alarmer, der gik for ofte eller aldrig
Opsætning i Call
I Call findes køerne under Opkald i Køer & SLA. Siden viser ventende opkald, serviceniveauet, håndterede opkald og ledige medarbejdere og sammenligner hver køs mål, svarhastighed, behandlingstid, længste ventetid, tilbudte opkald og tabte opkald. Vælg et tidsvindue øverst, og tryk derefter på Konfigurer ved en kø for at åbne tre faner: Tærskler, Åbningstider og Routing. Kun ejere, administratorer og ledere kan konfigurere køer.
- Tærskler: køens navn, andelen af opkald, der skal besvares inden for et antal sekunder, og alarmgrænserne for længste ventetid, ventende opkald og afbrydelsesprocent.
- Åbningstider: tidszonen, åbne- og lukketider for hver dag, hvad der sker, når der er lukket (tag imod en besked eller send til overløbskøen), lukkebeskeden og helligdagskalenderen.
- Routing: en påkrævet kompetence, en overløbskø, hvor længe en telefon ringer (5 til 120 sekunder), valgfri automatisk besvarelse med et advarselsbip, en adresse til webchat ved lange ventetider og en meddelelse om optagelse.
Kompetencer sættes pr. person under Team & roller. Prioritetsregler findes under Indstillinger, Routingregler, på fanen Hvem går først, og fanen Kødrift viser ventende opkaldere i svarrækkefølge med årsagen til hver placering. Før du går live, kan du bruge routingsimulatoren under Indgående drift: Den fører et fiktivt opkald gennem åbningstider, helligdage, kapacitet og kompetencer uden at ringe til nogen. Hvis en kø løber løbsk, kan Indgående drift sætte den på pause eller tømme den, hvilket flytter alle ventende til tilbagekaldslisten. Næste skridt finder du i Telefonsvarer pr. kø i Call: opsætning og opfølgning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange køer bør et lille team have?
Som regel én eller to. Tilføj kun en kø, når en opkaldstype kræver anden viden eller andre åbningstider. Hver ekstra kø deler jeres medarbejdere op i mindre grupper, hvilket kan gøre ventetiden længere.
Skal jeg fordele til navngivne personer eller til kompetencer?
Kompetencer er sikrere. Navngiven routing fejler, når personen er væk eller optaget, mens en kompetence lader enhver kvalificeret medarbejder tage opkaldet. Brug kun navngiven routing i sjældne tilfælde, fx en personlig kundeansvarlig.
Hvad er en god ringetid?
Det afhænger af, hvordan jeres medarbejdere arbejder. Teams, der har headset på hele dagen, kan bruge kortere ringetider; teams, der bevæger sig rundt, har brug for lidt længere. Test med rigtige opkald, og juster, hvis opkald bliver misset, eller opkalderne hører for meget stilhed.
Hvad skal der ske, når en kø er fuld?
Opkalderne bør flyttes til en overløbskø, høre en ærlig besked om ventetiden eller blive tilbudt et tilbagekald. At efterlade dem i stilhed uden udsigt til en ende er det, der mest sandsynligt får dem til at lægge på.
Gør prioritetsregler køen uretfærdig?
Det kan de. Brug dem kun til grupper med en klar forretningsmæssig grund, skriv grunden ned, og gennemgå dem regelmæssigt, fordi løft fra flere regler lægges sammen.
Hvordan ved jeg, om mine køindstillinger virker?
Sammenlign serviceniveauet med jeres mål, og kig på tabte opkald, længste ventetider og overløb. Hvis de forbliver sunde i både travle og stille perioder, gør indstillingerne deres arbejde.