Erlang C forklaret uden matematisk hovedpine: en bemandingsguide
Hvad Erlang C er, hvad den antager, hvilke input den kræver, og hvordan resultatet aflæses – med et gennemregnet eksempel og metodens grænser.
Alle, der har kigget på bemanding af callcentre, er stødt på navnet Erlang C. Det er den klassiske metode til at omsætte en prognose til et antal medarbejdere, og den lyder mere skræmmende, end den er. Du behøver ikke regne matematikken i hånden, men du skal forstå, hvad der går ind, hvad der kommer ud, og hvor metoden holder op med at være pålidelig. Denne artikel forklarer den i et enkelt sprog.

Erlang C tager udgangspunkt i en prognose; se Prognoser for opkaldsmængde i små teams. Det mål, du giver den, er som regel et serviceniveau, og resultatet føder ind i jeres vagtplan i Grundlæggende vagtplanlægning.
Hvad Erlang C er
Agner Krarup Erlang var en dansk matematiker, der studerede telefoncentraler. Hans arbejde med køer giver os en formel for sandsynligheden for, at en opkalder skal vente, når opkaldene kommer tilfældigt, og et fast antal medarbejdere betjener dem. Erlang C er versionen for køer, hvor opkalderne venter i stedet for at give op. Ud fra opkald, samtaletid og medarbejdere anslår den sandsynligheden for at skulle vente og derudfra den gennemsnitlige ventetid og andelen af opkald, der besvares inden for en måltid.
I praksis vender man den om: Man fastsætter servicemålet og spørger, hvor mange medarbejdere der skal til for at nå det.
Input forklaret enkelt
| Input | Hvad det betyder | Hvor du får det fra |
|---|---|---|
| Opkaldsmængde | Opkald, der kommer ind i et interval, fx 30 minutter | Jeres prognose |
| Gennemsnitlig samtaletid | Taletid plus efterbehandling | Jeres opkaldshistorik |
| Mål for serviceniveau | En andel af opkaldene besvaret inden for et fastsat antal sekunder | Jeres egen beslutning |
| Shrinkage | Tid, hvor medarbejderne er betalt, men ikke tilgængelige | Jeres vagtplan og fraværsdata |
Vælg intervallet med omhu. Halve timer er almindelige, fordi efterspørgslen ændrer sig i løbet af dagen. Et samlet tal for dagen fortæller jer intet om, hvem der skal sidde ved telefonerne klokken ti.
Målet for serviceniveau
Et mål for serviceniveau angiver, hvor hurtigt I sigter efter at svare. Et velkendt eksempel er "otte ud af ti opkald besvaret inden for tyve sekunder". Det er en forretningsmæssig beslutning om kundeoplevelse og omkostninger, ikke en naturlov. Et strammere mål kræver flere folk; et løsere kræver færre. Se Serviceniveau og 80/20-reglen for, hvordan I vælger et.
Arbejdsmængde i timer
Første skridt er arbejdsmængden: opkald ganget med samtaletid. Hvis I forventer 60 opkald i en halv time, og hvert tager 5 minutter, er arbejdsmængden 300 minutter, altså 5 timers arbejde, der skal passes ind i en halv time. Det alene fortæller jer, at der skal en indsats svarende til mindst ti medarbejdere til, fordi ti medarbejdere giver fem timer på tredive minutter. De ekstra medarbejdere, som Erlang C lægger oven i det tal, er dem, der holder ventetiderne korte, når opkaldene kommer i klumper.
Sådan aflæses resultatet
Fra input til medarbejdere
- Beregn arbejdsmængdenOpkald ganget med samtaletid, udtrykt som medarbejdertimers arbejde i intervallet.
- Kør formlenEn beregner finder det mindste antal medarbejdere, hvis serviceniveau når målet.
- Læg shrinkage tilHæv antallet for at tage højde for pauser, møder, fri og sygdom.
- Rund opMan kan ikke planlægge en del af en person.
- Sammenlign med vagtplanenSe efter intervaller med over- eller underbemanding.
De ekstra medarbejdere ud over den rene arbejdsmængde giver jer en sikkerhedsmargin. En lille kø har brug for forholdsvis mere margin end en stor, fordi tilfældighed betyder mere med få medarbejdere. Det er "stordriftsfordelen" i kontaktcentre: Et større samlet team kan nå det samme serviceniveau med mindre overskudskapacitet pr. medarbejder.
Det, resultatet vil vise
- Nødvendige medarbejdereAntallet på vagt i intervallet for at nå målet.
- BelægningsgradDen andel af den betalte tid, medarbejderne bruger på at håndtere opkald; er den for høj, er medarbejderne overbebyrdede.
- Forventet ventetidDen gennemsnitlige tid, en opkalder venter.
- Opnået serviceniveauOpkald besvaret inden for måltiden.
Hvad Erlang C antager, og hvor den fejler
Erlang C er en model. En model er nyttig, fordi den er enkel, men dens antagelser er ikke helt sande.
- Opkalderne giver aldrig op. I virkeligheden lægger nogle på, hvilket gør ventetiden kortere for de andre. Erlang C har derfor en tendens til at overvurdere den bemanding, I har brug for på travle tidspunkter.
- Ankomsterne er tilfældige og jævne inden for intervallet. Rigtige opkald klumper sig sammen efter en kampagne eller et nedbrud.
- Alle medarbejdere håndterer alle opkald. Kompetencebaseret routing og specialistgrupper ændrer billedet.
- Samtaletiden er stabil. Lange opkald klumper sig sammen i virkeligheden.
- Ingen genopkald. Opkaldere, der har lagt på, ringer ofte igen, hvilket øger belastningen.
- Intet andet arbejde. Hvis medarbejderne også besvarer e-mail eller chat, er de ikke ledige til opkald.
Der findes forfinelser, som Erlang A, der tager højde for afbrudte opkald, og simuleringsværktøjer. I behøver dem ikke for at komme i gang. De fleste små teams klarer sig bedre ved at bruge Erlang C som rettesnor, lægge en fornuftig margin til og tjekke resultaterne hver uge.
Et gennemregnet eksempel i ord
Antag, at telefonteamet i en lille klinik forventer 40 opkald i halvtimen fra kl. 10.00, med et typisk opkald på 4 minutter. Arbejdsmængden er 160 minutter, tæt på 2,7 timers arbejde på en halv time, så teamet har brug for mindst 6 medarbejdere, der arbejder fuldt ud, bare for at følge med, og det ville ikke efterlade tid til tilfældige klumper. En beregner, der er indstillet til at besvare otte ud af ti opkald inden for tyve sekunder, ville foreslå nogle få flere, lad os sige 8. Efter at have taget højde for pauser og fri kunne vagtplanen have brug for 9 eller 10 personer for det tidsrum.
Bemærk, at disse tal er tænkte og kun viser logikken: Arbejdsmængden sætter bunden, servicemålet lægger en margin til, og shrinkage lægger resten til. Hvis teamet ikke har råd til det, er det rigtige svar at ændre noget, I har kontrol over, fx samtaletid, servicemål, tilbageopkald eller opkaldsmiks, ikke at håbe.
Når en simpel tommelfingerregel er nok
For meget små teams kan en formel beregning være mere præcision, end I har brug for. Har I tre eller fire medarbejdere, og er jeres opkald korte, virker en simpel regel: Bemand efter arbejdsmængden, læg én persons margin til i det travleste interval, og brug tilbageopkald eller telefonsvarer, når linjen er fuld. Tjek resultatet ved at se på afbrudte opkald og ventetider hver uge.
Beregneren bliver mere værdifuld, efterhånden som køen vokser, når I tilføjer flere køer eller kompetencer, eller når I skal vise ledelsen, hvorfor en vagt har brug for en person mere. Selv da er læren fra Erlang C enkel: Tilfældige ankomster betyder, at I har brug for luft, og jo mindre teamet er, jo mere luft skal der til. Giv modellen ærlige input, og bliv ved med at tjekke.
Brug tallene med omtanke
God praksis med Erlang C
- Brug halvtimesintervaller fra jeres egen prognose
- Baser samtaletiden på nye data, pr. opkaldstype
- Aftal målet for serviceniveau med ledelsen
- Læg shrinkage til ud fra jeres målte historik
- Tjek belægningsgraden for hvert interval
- Sammenlign med de faktiske resultater hver uge, og justér
- Brug tilbageopkald eller købeskeder til at aflaste spidserne
Belægningsgraden fortjener opmærksomhed. Hvis modellen siger, at I kan køre med en meget høj belægningsgrad, så tænk over, hvordan det føles: ingen luft mellem opkaldene. Se Belægningsgrad og udnyttelse og Forebyg udbrændthed hos medarbejdere.
Sammenlign behov og vagtplaner i Call
Calls område Bemanding giver jer visningen "Nødvendige mod planlagte" for dagen, når I har trykket på "Byg prognosen igen", som bygger en prognose i halvtimesintervaller for hver indgående kø ud fra dens opkaldshistorik. Den sammenligner den nødvendige bemanding med den planlagte, så I kan se hullerne pr. interval. Køens serviceniveau vises i supervisorvisningen i forhold til målet, sammen med den længste ventetid og antallet af ledige medarbejdere, og tærskler for køerne kan udløse alarmer, når ventetiderne vokser.
Disse visninger hjælper jer med at anvende tankegangen i denne artikel uden at bygge jeres egen model. Brug dem sammen med jeres egne tjek, for enhver model, indbygget eller ej, afhænger af sine input. Hvilke funktioner der er tilgængelige, afhænger af jeres arbejdsområde.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg kende Erlang C-formlen?
Nej. Du skal forstå input, og hvordan resultatet aflæses. Brug en beregner eller et regneark til selve regnestykket.
Er Erlang C præcis?
Den er en nyttig tilnærmelse til planlægning, men den antager tålmodige opkaldere, jævne ankomster og ens medarbejdere. Rigtige centre er anderledes, så justér med erfaring, og sammenlign resultaterne med den faktiske præstation.
Hvilket serviceniveau skal vi vælge?
Det afhænger af jeres kunder, jeres omkostninger og jeres kanal. Et almindeligt eksempel er otte ud af ti opkald inden for tyve sekunder, men I bør vælge et mål, jeres virksomhed kan holde.
Hvad er shrinkage?
Den andel af den betalte tid, hvor medarbejderne ikke er tilgængelige til at tage opkald på grund af pauser, træning, møder, sygdom og fri. Mål den ud fra jeres egne data.
Kan små teams bruge den?
Ja, men små køer er meget tilfældige, så hold en margin, og gennemgå ofte. En simpel beregner i et regneark er nok.
Hvad er forskellen på Erlang B og Erlang C?
Erlang B modellerer linjer uden ventetid, hvor blokerede opkaldere går tabt. Erlang C modellerer køer, hvor opkaldere venter på en medarbejder. Bemanding af kontaktcentre bruger Erlang C.